Vegansk Brun sovs

2019-02-05

Hurtig og nem opskrift på brun sovs, som selv Mormor ville være stolt over at servere.

Er der noget bedre end en klassisk brun sovs med en gang frikadeller og kartofler til? Nej, vel? 

Denne brune sovs er ikke kun dyrevenlig og milijøbevidst, den er også drønhamrende lækker som prikken over i'et på et klassisk dansk middagsbord.

Spis eventuelt denne lækre sovs som tilbehør til vores Veganske frikadeller 

Ingredienser:

Ca. 4-6 portioner:

- 3 Spsk. Hvedemel.

- 0,5 liter. Vand.

- 2 Spsk. lagereddike eller anden eddike.

- 1 Tsk. Sukker

- Ca. 3-4 Spsk. Plantemargarine eller plantesmør.

- 2 Stk. Grøntsagsbouillonterning.

- 1-2 Spsk. Sovsekulør

- 1 Tsk. Salt.

- Sort peber.


Fremgangsmåde:

  1. Smelt plantemargarinen i en kasserolle/gryde og tilsæt melet under omrørring, på middel varme.
  2. Når melet har boblet i et lille minuts tid, (stadig under omrøring) tilsættes vandet langsomt, imens der piskes.
  3. Bring sovsen i kog og tilsæt Grøntsagsbouillonterningerne, eddike, sukker, salt og peber.
  4. Tilsæt sovsekulør til sovsen har den ønskede brune farve.
  5. Lad sovsen koge i ca. 10 minutter.
  6. Smag sovesen til, med salt og peber.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang