Ragoût de vin rouge - Fransk rødvins ragout

2020-03-03

Selvom 'Ragout de vin rouge' måske lyder som en tre timers sort/hvid film på fransk, så betyder det blot; stuvning med rødvin. Istedet for den klassiske Franske Ragout som jævnes med mel, så bliver denne veganske ragout jævnet af alle de herlige grøntsager der er i.

Sæt hellere tre timer af i køkkenet, for det er ikke en hurtig ret at lave, til gengæld vil denne veganske ragout slå benene væk under selv den mest grøntsags-kritiske kødelsker, grundet den enorme smags-eksplosion og fylde, denne ret giver.

Du kan spise kartofler, ris, brød eller pasta til ragout'en, det er kun dine smagsløg der sætter grænser. - Velbekomme. 

- Ingredienser -

Til 4 personer - Ca. 3 timer

5 Gulerødder
3 Peberfrugter (Gerne i forskellige farver)
250 gr. Champignons
1 Aubergine
3 Store løg
2 fed hvidløg
1 Dåse hakkede tomater
3 spsk. Raps- / Solsikke-olie
1 Flaske kraftig rødvin
3 Stængler rosmarin
3 tsk. Salt + 0,5 tsk. Peber

- Fremgangsmåde -

  1. Skær de 5 gulerødder, 3 peberfrugter, 250 gr. Champignons, 1 aubergine og 3 store løg i små stykker på ca. 1x1 cm. - Stil det til side, i en skål.
  2. Hak de 2 fed hvidløg fint og kom det op i skålen, til de andre grøntsager.
  3. Skær 350 gr. Seitan ud i tern, på ca. 1x1 cm.
  4. Hæld 3 spsk. Raps- eller solsikke-olie ned i en tykbundet stor gryde. 
  5. Steg seitanen på høj varme i ca. 3 minutter, til det har fået lidt farve. 
  6. Tilsæt alle grøntsagerne fra skålen, og svits videre i ca. 10 minutter så grøntsagerne er sunket sammen og meget af væden fra dem er dampet væk.
  7. Hæld et lille glas rødvin op til dig selv og tilsæt resten af flasken ned i gryden. 
  8. Tilsæt 1 dåse hakkede tomater, 3 stængler frisk rosmarin, 3 tsk. Salt og 0,5 tsk. Sort kværnet peber. Rør godt rundt. 
  9. Lad retten koge på lav varme i 2 timer. Rør rundt en gang imellem, så det ikke brænder på.  
  10. Når retten er kogt færdig, skal de tre stængler rosmarin fanges op af gyden og smides ud. 

Smag til med salt og peber og server kartofler, ris, brød eller pasta til. - Velbekomme.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang